Hvad må familien selv?

Skal vi eller må vi selv sætte annonce i avisen?

Familien / de efterladte kan selv vælge at sætte dødsannonce i den lokale avis. Hvis de efterladte ønsker det, kan vi også stå for kontakten til avisen.

Må vi selv lægge vores far i kisten?

Ved afhentning af den afdøde tager vi en snak med familien om, hvordan det skal foregå ved ilægning i kisten. Vi udfører opgaven helt som familien ønsker og vi rådgiver omkring, hvorledes det kunne foregå.

Må vores mor have sit eget tøj på i kisten?

Ja. I mange tilfælde har familien, eller plejere ofte iklædt den afdøde tøj som ønsket. Vi kan også iklæde den afdøde det tøj som familien, udleverer til os. Vi tilbyder også salg af flotte ligklæder, som oftest bruges ved afhentning på Sygehus Kapel.

Kan man blive begravet på havet uden at være brændt?

Nej. Men man kan kremeres og asken kan strøs ud over havet. Hvis man skriver under på dokumentet, mens man er i live foregår det uden ansøgning. Hvis der ansøges af pårørende efter døden, skal der ansøges om tilladelse.

Spørgsmål og svar

Der er ofte spørgsmål om, hvad familien selv må foretage sig i situationen. Vi har udfærdiget en liste, som giver svar på en række af disse spørgsmål - Læs her i pdf-format.

Der er mange flere spørgsmål - og vi har svar på de fleste. Kontakt os for en god snak om, hvad i tænker på.

Top